Tema / Bøger, jeg vender tilbage til: Jesper Wung-Sung
Her får du tre af Jesper Wung-Sungs yndlingsbøger, som han bliver ved med at vende tilbage til.
Franz Kafka: Slottet
Slottet var den første roman, som jeg læste frivilligt. Jeg var 18 år og forstod ikke ret meget, men var samtidig dybt fascineret af denne hovedperson, K., den verden han befinder sig i og den sære fortælletone. K. bliver ansat som landmåler på et slot, men allerede ved ankomsten til landsbyen, der hører til slottet, går det galt: Man kender ikke til hans ansættelse. K. kan ikke bare gå op på slottet for at rede trådene ud, men skal tale med diverse underordnede instanser og skrankepaver. Et bureaukratisk mareridt, men også meget mere end det. Man plotspoiler ikke ved at sige, at K. aldrig når frem til Slottet, ligesom Kafka aldrig fik færdiggjort romanen. Det gør ingenting. Hver gang jeg åbner den bog, bliver jeg suget ind i en mystisk verden, der alligevel – på nye måder – spejler min egen, moderne eksistens.
Ernest Hemingway: Den gamle mand og havet
Jeg holder meget af korte romaner, der samtidig er enorme i deres rumfang – billedligt, fortolkningsvist og eksistentielt. En sådan roman er Den gamle mand og havet, fortællingen om fiskeren Santiago, der ikke har fanget noget som helst meget, meget længe. Han lever på sultegrænsen, bliver hjulpet af en dreng, som dog har fået forbud mod at fiske med den gamle mand, fordi han er ramt af uheld. Alene i båden lykkes det en dag Santiago at få en stor fisk på krogen – den største fisk af alle. Men kan han lande så kolossal en fisk? Romanen er stramt og smukt fortalt. De enkelte elementer – mand, dreng, båd, hav, fisk, sol – bliver holdt i skak i et uendeligt betydningsunivers. Man kan læse den i et hug – og det har jeg gjort mange gange.
John Fante: I støvet
Det var, da jeg læste John Fante, at jeg for første gang seriøst overvejede, om jeg selv kunne blive forfatter. Hvor andre forfattere blot skrev, så mærkede jeg, hvor skøn og vigtig litteraturen er, skrev Fante, så jeg både knuselskede bogen og selv fik lyst til at skrive! Min yndlingsbog af Fante er I støvet, om hans alter ego, Arturo Bandini, der hutler sig gennem tilværelsen i Los Angeles, mens han drømmer om at blive en rig og berømt forfatter. Arturo svinger konstant mellem storhedsvanvid og selvhad. “Jeg sultede ikke. Jeg havde stadig nogle gamle appelsiner under sengen.” Hovedpersonen fortæller så ligeud ad landevejen og alligevel intenst og ægte. I støvet har jeg læst igen og igen. Åh, Arturo!
Du kan læse Jesper Wung-Sungs og andre forfatteres anbefalinger i eReolens inspirationsmagasin.