Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Kort om bogen

Debatbog på akademisk niveau, som stiller spørgsmål ved, hvorfor det stadig lader vente på sig med løsninger på klimakrisen. Forfatteren, som er klimaforsker, har egne bud på løsninger. Til dig som følger debatten om klimakrisen

Beskrivelse

Forfatteren analyserer i sin bog klimakrisen, og anviser vejen mod en nødvendig forandring af konkurrencestaten med iboende vækstproblemer frem mod det hun kalder for "klimastaten". Bogen har fokus på, hvad der skal til for at løse klimakrisen globalt set. Forfatteren skriver fx: "Bogens hovedpointe er derfor, at når vi snakker klimapolitik, skal vi holde fokus på, hvad der bør være politisk handling". Her er den primære aktør staten og de politiske kræfter ikke borgere eller virksomheder. Der er overskrifter som "Status på den globale klimapolitik", "Konkurrencestatens problem og behovet for et paradigmeskifte", "Klimastatens løsning på klimakrisen" og "Demokratiet under pres for populisme". I sit efterord skriver forfatteren: "vi har brug for en klimastat, hvis vi skal løse klimakrisen - en klimastat, der er demokratisk og vidensbaseret og sin essens antipopulistisk". Theresa Scavenius er ph.d. og lektor ved Aalborg Universitet

Vurdering

Velskrevet, tankevækkende og vigtigt indspark til debatten. Bogen opfordrer til politiske globale løsninger og handlinger, og argumenterer overbevisende for en nødvendig bevægelse fra konkurrencestat til klimastat

Andre bøger om samme emne

Om klimadebatten fx også Tro på det