Tema / Kan snavsetøj være god litteratur?

Norsk litteratur er populært som aldrig før - og særligt den udbredte "virkelighedslitteratur" med Karl Ove Knausgård i spidsen. Men tendensen har vakt heftig debat. Forfatterne er trætte af fiktion, men kritikerne mener, at forfatterne er ude på et skråplan.

Også jeg har med stor fornøjelse ædt mig igennem adskillige af bl.a. Knausgård og Espedals selvreflekterede skumlerier. Men ikke alle er lige begejstrede for de selvfabulerende nordmænd, for i hjemlandet handler vinterhalvårets helt store litterære debat om de mange bøger, hvor forfattere udleverer deres liv, familier, venner og kærester – i alt fra skilsmisser, psykisk sygdom, begravelser og bleskift.

I december hejste bl.a. Jan Kjærstad pennen til forsvar for forfatternes ret til at "befolke deres helveder med levende personer", som han sagde:

»Og vi ved, at vi slipper af sted med det. Vi er også helt klar over, at dem, vi udleverer er forsvarsløse«. Men retten til at lufte vennernes snavsede vasketøj som litteratur er ikke en selvfølge. I hvert fald ikke ifølge anmelderen Ingunn Økland, der i et indlæg kritiserede, at »Vil man gjøre maksimal skade uten å risikere straff, så skriv en roman«.

Let fordøjelige betroelser

Men kritikken ender ikke her. Frem for de "let fordøjelige betroelser" må forfatterne forholde sig til den litterære tradition, mener Frode Helmich Pedersen fra Bergens Universitet.

»Når romanen i for høj grad lægger vægt på personlige hverdagserfaringer, er det vanskeligt at se for sig, at den samtidig kan blive stor litteratur«, lød det fra forskeren. Ingunn Økland er enig:

»Den nyskapende fasen er forlengst forbi, og virkelighetslitteraturen truer med å bryte sammen som litteratur fordi den inngår i en jevn strøm av facebookoppdateringer, dagboksnotater og selvopptatte bekjennelser. Den underprioriterer kunstneriske verdier som fantasi, fiksjon, innbilning, skaperkraft«, skrev hun.

Knausgårds følelelsesliv

Også Knausgård selv greb til blækhuset. I et essay skrev han, at det selvoplevede giver litteraturen nærvær og følelser. I andet bind af "Min kamp"-serien fortæller han også, at han har mistet troen på litteraturen: »Jeg læste og tænkte, det var noget, nogen havde fundet på.«

I et interview med Linda Boström Knausgård kom det for nylig frem, at parret skal skilles, og at hun i øvrigt er træt af at blive forbundet med sin mands romaner. Han har tidligere bl.a. skrevet indgående om hendes psykiske sygdom og depressioner. Men også hendes næste bog handler om en familie i opløsning. Så diskussionen slutter nok ikke her. Jeg er i hvert fald spændt på fortsættelsen.

Foreløbigt har jeg fundet bøger med nogle "selvoptagde bekendelser" og virkelighedslitteratur. Så kan du jo danne din egen mening!