Tema / Deltag i Danmarks største læseklub

Onsdag den 28. oktober åbner Danmarks Biblioteker op for Danmarks Største Læseklub. Den afholdes hen over 10 dage som optakt til www.bogfestival.dk den 7. - 8. november. Alle er velkomne i klubben!

Over 10 dage kaster den virtuelle læseklub sig over Maren Uthaugs ”En lykkelig slutning”, som i foråret vandt Læsernes Bogpris 2020. De 10 dage kulminerer med at Maren Uthaug optræder i DR den 8. november til en maraton-litteraturudsendelse på 12 timer i anledning af bogfestivalen.

Vær med

Læseklubben foregår online på www.litteratursiden.dk. Her læses bogen i 10 læsesprint, og alle har mulighed for at være med, både fra starten den 28. oktober, eller man kan hoppe på undervejs.

I løbet perioden bliver der mulighed for at stille spørgsmål til Maren Uthaug, som løbende svarer på læsernes spørgsmål via video, der vises på https://litteratursiden.dk/boeger/en-lykkelig-slutning, og det er også her, man som deltager kan stille sine spørgsmål fra dag til dag.

Opret en brugerprofil på Litteratursiden og deltag i læseklubben her: https://litteratursiden.dk/boeger/en-lykkelig-slutning