Tema / Dyk ned i historien gennem fiktionen

Nu bliver jeg måske upopulær blandt historiestuderende (og deres undervisere): For i denne artikel anbefaler jeg, at man går på opdagelse i historien gennem fiktionen!

Jeg har selv læst historie og ved derfor, at en stor del af faget beror på grundig kildekritik – altså at man forholder sig meget kritisk til de historiske kilder, før man drager konklusioner om fortiden. Måske virker det derfor endnu mere paradoksalt, at jeg anbefaler fiktionen som en vej til at undersøge historiske personer og forhold.

Men der skrives i disse år mange fantastiske romaner om personer, som har eksisteret, og som har spillet en rolle for den historiske udvikling, og de fascinerer mig helt enormt.

Føl med fiktionen

Selvfølgelig skal man passe på med at bruge romaner som historiske kilder. Men der ligger et følelsesarbejde under romanerne, som jeg er overbevist om også har værdi. For hvor videnskaben har den begrænsning, at den ikke må spekulere uden belæg, så er netop dette fiktionens styrke. Den kan nemlig  spekulere i de historiske personers følelsesliv, gå ind i hovedet på dem og forsøge at fortælle historien fra deres synsvinkel, gennem deres erfaringer og følelser.

Og når det tilmed er dygtige og seriøse forfattere, som med stor sensibilitet undersøger og med sproglig præcision fortæller, så kommer der nogle vidunderlige, interessante, spændende og bevægende personportrætter ud af det.

Et malerisk eksempel

Romanen Adam i paradis af Rakel Haslund-Gjerrild handler om den danske maler Kristian Zahrtmann, som levede fra 1843 til 1917. Han var især kendt for sine friske og frimodige malerier, bl.a. af yngre, letpåklædte mænd.

Romanen tegner et glitrende portræt af den koloristiske kunstner og giver samtidig et interessant indblik i datidens København og de tanker, holdninger og normer, der herskede i byen.For mens Zahrtmanns malerier udstråler seksuelle toner, særligt mandlig erotik, accepterede samtiden ikke homoseksualitet. Det fremgår af de virkelige artikler og breve, som forfatteren elegant har flettet ind i romanen. Zahrtmann blev aldrig gift, og romanen konkluderer ikke, at han var homoseksuel, men den antyder det: Det er utroligt bevægende at læse, hvordan Zahrtmann, som havde så ekspressivt og æstetisk et udtryk, i romanen famler efter et sprog for det, han føler, når det gælder hans seksualitet og kønsidentitet.

Samtidig skyder Rakel Haslund-Gjerrilds sprog knopper og blomstrer i overvældende farve- og sanseindtryk og understreger hendes betagende poetiske formåen.

Lyt til Adam i paradis, fordi du er historisk interesseret! Eller fordi du er interesseret i mennesker eller i berusende sprog eller … Ja, læs den nu bare og bliv blæst bagover af dette værk!

Rigtig god læselyst
Mathias Emil Stenrøs, eReolen & Husum Bibliotek

Du finder Adam i Paradis og flere romaner om virkelige personer herunder.