Tema / Lytteliste: Øret til jorden

Litteraturen kaster nyt lys over klimakrisen – en af vor tids mest presserende udfordringer. Disse lydbøger belyser hver især klimaet og vores relation til naturen og kan inspirere os til aktivt at tage hånd om vores jord.

Siri Ranva Hjelm Jacobsen: Havbrevene

Havbrevene er en følsom korrespondance mellem to søstre, Atlanterhavet og Middelhavet. Teksten er en moderne myte, skrevet i et stærkt poetisk sprog, der understøttes og beriges med illustrationer.

Rasmus Daugbjerg: Trold

I Rasmus Daugbjergs Trold bløder menneskene og naturen om kap i en grum fortælling om magtbegær, tankeløse ugerninger og straf.

Auður Ava Ólafsdóttir: Dyreliv

I romanen raser en perfekt storm, og en rørende stilhed hvisker om at være til i lys og mørke, men mest i mørke.

Jeff VanderMeer: Udslettelse

Det er alt det, øjet ikke umiddelbart ser, der pirker til fantasien og vækker gruen i Jeff Vandermeers øko-thriller om det mystiske Område X.

Theis Ørntoft: Solar

Theis Ørntofts roman har fod på både sproget og speederen i sin skildring af en sansebombarderende deroute. Solar handler om digteren Theis, der bevæger sig igennem et moderne Danmark, der har mistet sin kant og sjæl.

Bo Fritzbøger: Vildt vejr

Med udgangspunkt i Københavns vold-somme skybrud i 2011 behandler bogen klimaforandringer og klimaforskning gen-nem tiderne og prognoserne for frem-tiden.

Dave Goulson: Den kriblende have

En begavet bog fra en af verdens førende eksperter i humlebier og insekter, som også er en særdeles aktiv naturforkæmper og en eminent fortæller.

Charlotte Weitze: Den afskyelige

Kærlighed, overlevelse og fanatisme væves sammen i Charlotte Weitzes roman, der leverer et humoristisk, men alvorligt indspark i klimadebatten.

 

Du kan også finde flere lyttelister i eReolens inspirationsmagasin.