Tema / Nikoline anbefaler: Roser og violer
Man har taget noget velkendt og en smule kliché og gjort det til sit helt eget!
Jeg genlæser normalt ikke bøger, men denne her kan jeg læse igen og igen. Den har et magisystem, der for fantasyelskere som mig føltes virkelig originalt og faktisk også genialt.
I ’Roser og violer’ følger vi Kirstine, Victoria, Malou og Kamille , der alle er kommet ind på Rosenholm – en magisk kostskole. Her får de hver deres kendskab til det finurlige magisystem, hvor de er fordelt på fire grene af magi med sin helt egen kilde til ”kraften”. Jord, hvor man lærer at kaste med runer og andre oldnordiske evner som at sejde (se frem i tiden). Vækst, hvor man kan lave eliksirer og give liv til planter samt dyr, hvis man er rigtig god. Blod, hvor man ved at skære i sig selv får overnaturlige evner, f.eks. at løbe hurtigt. Og død for dem, der kan se og snakke med de døde.
Der går ikke lang tid, før de fire piger bliver rodet ud i et stort mysterium, da de får et lille hint om et uopklaret mord på skolen. I løbet af romanen prøver de at opklare mordet, men det hele bliver sat på en spids, da deres egne følelser og liv bliver sat på spil til det årlige forårsbal for 3.g’er. Efter en advarsel om, at mordet vil gentage sig den aften, finder de fire piger sammen og sætter alt ind for at fange gerningsmanden. Og det er dette krimiaspekt i bogen, der giver et frisk pust til en ellers klassisk YA-fantasybog.
Med sine korte kapitler og legende layout fyldt med tekstbeskeder og andre virkemidler er den overkommelig og spændende. Bogen skifter mellem pigernes forskellige synspunkter i løbet af romanen. Normalt er jeg ikke så vild med bøger, der har mere end en hovedperson, men i lige netop den her bog fungerer det vildt godt. Alle fire får sin egen introduktion og i løbet af bogen lykkedes det forfatteren, Gry Kappel Jensen, at vælge den rigtige og mest spændende karakter at følge, så historien hele tiden flytter sig fremad – det er en bog, man ikke tager op for kun for at læse et kapitel.
Første gang jeg læste den, kom jeg til at spoile den for alle mine venner. Det har været min største fejltagelse for i virkeligheden, syntes jeg, at alle der har den mindste interesse for fantasy, burde læse den, så de kunne få samme oplevelse, som jeg havde første gang, jeg læste den.
Du kan også læse Nikolines og andre unges anmeldelser på Litteratursiden.