Tema / Redaktøren anbefaler: Romantik i bogmiljøer

Den bedste genre for alle, der elsker bøger og romantik må jo være kærlighed i bogmiljøer!

 

I mange romantiske feel good- romaner er biblioteket eller en boghandel en tilbagevendende ramme. Og det må jo siges at være en perfekt ramme – for hvilken læser har ikke lyst til at forelske sig i nogen, der elsker bøger?

 

Har mange ikke også en drøm om at eje en lille boghandel – f.eks. en flydende boghandel på en husbåd i Paris, som i Det litterære apotek, hvor Jean Perdu ordinerer bøger som medicin til sine kunder alt efter, hvad de fejler. Eller Nina i Den lille butik med de lykkelige slutninger, som forvandler en slidt, gammel kassevogn til en butik på hjul. Med sine trofaste romanheltinder i ryggen flytter hun til Skotland og begiver sig ud i højlandet for at finde købere til sine bøger.  

 

Det er hjertevarmt og romantisk, og handler om kærlighed til bøger, mennesker og fællesskaber. Her er en liste med nogle af mine favoritter!

 

God læselyst!

/Kajsa