Tema / Redaktøren anbefaler: Romantik til foråret

Oplev kærlighedens magi med den her liste over nyere romantiske romaner. Perfekt til at drømme sig væk for en stund.

 

Hvis ikke du allerede har hørt om Hannah Grace og hendes populære universitets-romance mellem kunstskøjteløberen Anastasia og ishockeyspilleren Nathan, så har du muligheden nu. Den meget omtalte Icebreaker er nemlig endelig udkommet på dansk!

 

Mens verden ser på er en svensk romantisk roman om Sara, der arbejder med økonomi på et lille svensk forlag. Da den kendte skuespiller, John Williams, vil købe rettighederne til en af forlagets bøger, indleder de en glødende affære. Kan det blive til mere med en verdenskendt skuespiller, der kan få lige den, han peger på? 

 

Vil du læse historisk romance, så har Simona Ahrnstedt, Sveriges ukronte romancedronning, skrevet en ny roman. Den unge kvinde Alexandra Rosenkvist er sendt væk fra Stockholm efter en skrækkelig skandale, der involverede selveste kongen. Da hun flere år senere endelig bliver taget til nåde af sin strenge far, bliver hun hentet hjem af den flotte, men barske Atle Falk. Og så kan du måske regne ud, hvad der sker mellem de to. 

 

Og så er jeg nødt til at have en Romantasy bog med på listen - det bliver nemlig ikke hottere lige nu! Romantasy-litteraturen kombinerer romantik med fantasi, mystik og magi. Det er episke kærlighedshistorier, mytologiske væsner og magiske kræfter - og det er virkelig godt! Blandt de største internationale romantasy-forfattere finder du Sarah J. Maas. Et rige af torne og roser er første bind i forfatterens fantasyserie om Feyre.

 

Herunder finder du flere nyere romantiske romaner, som er perfekt læsning til forårets lysere dage og lunere vejr.