Tema / Skal dit barn være med i Suget ind?

Kender du et barn på mellem 9 og 14 år, som kunne tænke sig at være med i en populær YouTube-serie? 

 

eReolen Go søger lige nu børn til sæson 5 af serien Suget ind, som er blevet set flere end 2.000.000 gange!

Suget ind handler om bøger, men det vigtigste er, at man kan lide at stå foran kameraet. Alle kan være med – både læsehestene og dem, der ikke læser så tit. Vi forbereder børnene grundigt på det hele inden optagelserne og lover, at det bliver rigtig sjovt.

Sådan kommer man med

I skal sende os en video til casting@ereolen.dk og skrive "Casting til Suget ind" i emnefeltet. VIGTIGT! Sammen med videoen sendes følgende dokument, som forælder/værge skal underskrive: Samtykkeerklæring - eReolen GO

I videoen må barnet gerne fortælle:

  • Lidt om sig selv
  • Hvad han/hun godt kan lide at lave i sin fritid
  • Sin bedste eller dårligste læseoplevelse

Sammen med videoen skal I sende en liste over de bøger, I har læst inden for de seneste år (som I lige husker det - vi hænger jer ikke op på noget). 

Vi udvælger 5-10 børn til serien, men alle får besked. Optagelserne foregår i uge 16 i Aarhus.

Ansøgningsfristen er d. 15. marts 2024

 

Hvad er Suget ind?

Suget ind er eReolen GO's YouTube-serie om bøger til børn i alderen 9-12 år. Se serien her på GO eller på vores YouTube-kanal. Serien har over 2.000.000 views på YouTube.