Uden omsvøb eller metafysiske fantasterier præsenterer Eckhart Tolle kernen i det ægte spirituelle budskab: væren i Nuet.
Der er en sjælden kraft i hans ord, som giver os glimt af en større virkelighed. En virkelighed vi tager del i, når vi er fuldkomne nærværende og slipper vores stadige grublen over fortiden og bekymring for fremtiden.
Eckhart Tolle introducerer begrebet ´smertekroppen´ som betegnelse for summen af de negative følelser som den enkelte har ´sparet sammen´ gennem livet og bærer på.
Smertekroppen er sammen med vores identifikation med sindet og tankerne de to største forhindringer for at opnå spirituel frigørelse.
Der er en guldgrube af indsigter i Nuets kraft: - Vi er ikke vores sind og tanker - Vi kan finde vej ud af psykologisk smerte - Der er autentisk styrke i at overgive sig - Kroppen er en indgang til totalt nærvær - Stilheden og rummet, der omgiver os, er veje til Nuets kraft - Også parforhold kan fungere som en nøgle, når de bruges til at blive mere bevidste og dermed mere kærlige.
Tolle springer alle meditative og terapeutiske ´mellemled´ over og arbejder i stedet med direkte væren i nuet - identifikation med den iagttagende bevidsthed, der er vidne til sind, krop og følelser.
At leve i nu'et er nøglen til at leve et godt liv. Ikke uden sorger og ulykker - men at møde disse med den afklarethed, som koncentrationen om det nærværende, det der sker her og nu. Dette er bogens pointe og forfatteren forklarer så, hvorledes denne indsigt kan anvendes i de konkrete udfordringer livet giver, i parforhold, ved store personlige kriser, såsom fallit, skilsmisse og død, såvel nærtståendes som egen, men også til brug i den kaotiske, pulveriserende hverdag. Bogen er udformet som en dialog, hvor spørgerne er de hyppigst forekommende spørgsmål i forbindelse med de seminarer og kurser, forfatteren afholder. Spørgsmålene er i kursiv og de ret fyldige svar i almindeligt tryk. Der er ind imellem indlagt pausesymboler, når læseren skal fundere over svarene, før han/hun læser videre. I virkeligheden er der tale om en buddhistisk lære i en vestlig iklædning, der gør den lettere tilgængelig for læsere i vores del af verden og den kan læses af alle interesserede fra 18 år. Dens budskab er ligeså almengyldigt, som alle store mestres gennem tiderne og forfatteren refererer både til Jesus og Buddha i sine udlægninger. Forord, indledning