En kammerpiges dagbog

La belle époque var ikke lige 'belle' for alle: Der er næsten ingen grænser for de ydmygelser, de franske herskaber - det være sig i såvel Paris som i provinsen - vil udsætte deres ansatte for. Man korser sig og forarges og må gentagne gange forundres over, at mennesker ved deres fulde fem kan være så nederdrægtige overfor andre - alene af den grund, at de har mulighed for det, for ikke at sige, er i deres gode ret til det. Men trods barskheden og de mange trøstesløse skæbner, lader Octave Mirbeau (1848-1917) sin pennefører Célestine være befriende satirisk i sin fremstilling af både herskaber og tjenestefolk. Dagbogen er derfor mere underholdende, end den er tårepersende