Annelise - tretten år (Ill. Kamma Svensson)

I anledning af, at det er 40 år siden bogen udkom første gang, genudgives T. D.'s ungdomsbog fra 1959. Annelise og hendes bror bor sammen med deres enlige mor. Da moderen bliver syg, indkvarteres børnene hos deres tante og fordrukne onkel på Vesterbro. Her oplever de en dagligdag, som er en kamp for at bjærge noget af onklens løn til almindelige fornødenheder, før den bliver drukket op. A. møder også drengen Jan, som hjælper hende og i sidste ende opklarer de pyromanbrande, som onkelen mistænkes for. Bogen slutter med, at moderen bliver rask, og at familien samles igen. Bogens skabelonagtige handling, som ifølge bogens efterord er konstrueret af forlagsredaktør Permin, minder ikke så lidt om handlingen i datidens seriebøger. Men i samtiden var det usædvanligt, at en ungdomsbog kunne have en hovedpersonen, der var barn af en enlig mor, og som levede et fattigt liv på storbyens bund, noget 70ernes børnelitteratur radikalt ændrede. Det, der får T. D.'s bog til at stå sig idag, er først og fremmest hendes sproglige sikkerhed, hendes præcise miljøtegning og personkarakteristik og hendes ironisk-humoristiske tone og beskrivelser. Der er en næsten Herman Bangsk humor i beskrivelsen af nogle af de voksne småkårsfolk i bogen, og beskrivelsen af A.'s gryende forelskelse er nænsom og fin. I 1959 var bogen en ungdomsbog, men i dag vil jeg nok sige selvlæsning fra ca. 11 år