Den gamle mand og havet (Ved Mich Vraa)

Mennesker har altid været fascineret af havet og af det, der gemmer sig under overfladen. Ofte bliver udforskningen af det mystiske element også en udforskning af en selv, og det kommer der af og til meget smukke bøger ud af.

Livet kan ofte sidestilles med døgnets rytme. Ungdommen leves i det smukkeste dagslys, mens alderdommen hersker i aftensolens skygger. Når solen langsomt går ned i horisonten og skyggerne påbegynder deres indtog, vokser savnet og ensomheden i takt med timeglasset rinder ud. Men selv i mørket findes håb og kærlighed. Nattehimlen oplyses på smukkeste vis af de klareste stjerner, som minder os om, at selv i de mørkeste timer eksisterer muligheden for at opleve den reneste kærlighed og lykke – blot man tør åbne øjnene og finde modet til at række ud efter den. Intet er nogensinde for sent i livet, heller ikke chancen for at genfinde sig selv i livets aften.